Osramhuset
Osramhuset er et kulturhus på ydre Nørrebro, hvor kan du møde andre familier til gratis børnekultur eller bruge din barsel sammen med andre, mens I bliver klogere. Du kan også fordybe dig i planternes verden i Bioteket, gå til dans hos Global Kidz eller en af de mange andre aktiviteter i huset.
Osamhuset er et selvbetjent kulturhus, der administreres af Nørrebrohallen.
Vi har fokus på frivillighed og partnerskaber med forskellige foreninger, organisationer, private og professionelle aktører. Hvis du er interesseret i at lave et arrangement eller en fast aktivitet i Orsramhuset er du derfor altid velkommen til at kontakte os.
Du kan også leje lokaler til møder, danseundervisning eller festligheder i Osramhuset. Du kan tjekke lokaler, priser og ledige tider her.
Vi har også et lydstudie som du kan læse mere om her.
Vi er en del af Kultur N og involveret i mange af Nørrebros festivaler, som eksempelvis 48 Timer og 24 Dage med Kultur. Du kan se alle events i Kultur N her i kalenderen.