Scene N - teaterskolen for børn og unge
Ku du tænke dig at gå til teater? Så ka det være at Scene N er noget for dig.
Scene N er en scenekunstskole som skaber kunst af, med og for børn på Nørrebro. Scene N er forankret i kulturhuset Osramhuset og er en udvidelse af husets arbejde med kunst- og kulturundervisning for børn og unge. Scene N rekrutterer, via en række lokale samarbejdspartnere, børn som ikke normalt møder kunst- og kulturtilbud. Scene N skaber ramme for at børnene kan udvikle og udtrykke sig kunstnerisk, som individer og i et fællesskab.
Scene N er åben for alle børn og unge på Nørrebro med lyst til at spille teater og skabe forestillinger sammen med andre. Forestillingerne bliver vist offentlig til forskellige anledninger f.eks. 48Timer.
Aldersgruppe: 3. til 7. klasse.
Hvor: I foråret 2019 undervises i Osramhuset & i Fritidscenter Ydre Nørrebro.
Hvornår: Hver tirsdag kl. 16.00-17.30 (Osramhuset) og torsdag kl. 15.30-17.00 & 17.00-18.30 (Øvet) (Fritidscenter Ydre Nørrebro)
Tilmelding: Projektleder Pernille Nedergaard for mere info: scenen2200@gmail.com
Pris: Undervisningen er gratis
Projektet er støttet af Statens kunstfond, Kulturstyrelsen og Nørrebro Lokaludvalg