Praktikstilling i stor kulturenhed på Nørrebro

02.10.2018
Kultur N søger nye praktikanter til forårsesmesteret 2019!

Brænder du for kultur? Udvikling, planlægning og udvikling af kulturproduktioner? Samskabelse og frivillighed? Byrumsprojekter? At indgå i det daglige arbejde med kultur i en levende bydel med mange samarbejdspartnere? Så tøv ikke med at søge en praktikplads hos os! Vi søger lige nu praktikanter til forårssemesteret 2019.  

Vi er en række kulturinstitutioner på Nørrebro under Kultur- og Fritidsforvaltningen, som til dagligt arbejder med at udvikle, formidle og understøtte kultur og fritidsliv for, med og af borger på Nørrebro. Når du er praktikant hos os indgår du i arbejdet på lige fod med os, hvor gode idéer er velkomne, medejerskabet stort og der er plads til alle.  

I dit praktikforløb vil du samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører om planlægning og afvikling af små og store arrangementer. Du vil indgå i vores redaktionelle arbejde med hjemmeside og sociale medier. Alt sammen bakket op af kompetente medarbejdere og gode kollegaer. 

Hvem er du?  

  • Du er i gang med en videregående uddannelse 
  • Interesseret i kultur- og idrætslivet i en storbykontekst  
  • Åben og nysgerrig på verden omkring dig 
  • Du brænder for at komme i gang, kan arbejde selvstændigt, men også god i teams.  

Vi tilbyder 

  • Praktisk erfaring med kulturprojektarbejde og -formidling i en pulserende kulturenhed på Nørrebro  
  • Et godt netværk blandt Københavns kulturinstitutioner -netværker 
  • Kontor i Osramhuset eller Nørrebrohallen med eget skrivebord og computer 
  • Du bliver en del af et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø og får mulighed for udvikling og opstart af eget projekt 

De forskellige praktikstillinger giver mulighed for at fordybe dig indenfor Samskabelse, kommunikation og børnekultur, inden for mange forskellige kulturgenrer. 

Kultur N’s institutioner på Nørrebro har næsten 40 ansatte fordelt på Nørrebrohallen, Nørrebro Bibliotek, Osramhuset, Støberiet, Kapelvej 44, Korsgadehallen, Blågårdens Bibliotek, og koordinerer samtidig aktiviteter i byrummet bl.a. på Superkilen, i Mimersparken, Blågårds Plads m.m.  

Praktikstillingen er på ml. 22-37 timer om ugen (alt efter hvad der passer med studiet). Det er ulønnet og med fleksibel arbejdstid – aften og weekendarbejde kan forekomme. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kommunikations- og projektmedarbejder Jette Bruun Eskerod på mail: jetteb@kff.kk.dk

  • Ansøgninger samt CV sendes via mail til jetteb@kff.kk.dk  
  • Ansøgningsfrist: 1. nov. Vi forventer at afholde samtaler i uge 45. 
  • Ansættelsesperiode: 14. jan.- 28. juni 2019. 22-37 timer ugentligt. 
  • Arbejdssted: Nørrebrohallen eller Nørrebro Bibliotek, 2200 KBH N. 

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune. 

www.kulturn.dk