Nørrebro URBAN

06.05.2019
subURBAN Dance Festival, international festival for urban dance, finder sted d. 18.-25. maj - i år også på Nørrebro!

For tredje år i træk byder subURBAN DANCE FESTIVAL på det bedste fra dansk og international urban dans, når festivalen indtager skoler, biblioteker, kulturhuse, gader og pladser med 27 danseaktiviteter fordelt på 12 forskellige spillesteder. Fra ind- og udland kommer de bedste hiphop-dansere for at vise og fejre det nye, det klassiske, det fusionerede og det eksperimenterende inden for urban dans.

I år kommer festivalen også forbi Nørrebro - og du er selvfølgelig inviteret. Vi kalder det Nørrebro URBAN, og det bliver med dans på Den Røde Plads og Blågårds Plads. 

Lørdag d. 18. maj kl. 12-16
På Den Røde Plads kan du opleve åbningen af subURBAN DANCE FESTIVAL - danske og internationale dansere optræder med hiphop i alle stilarter, familieforestillingen KLIK:O:KLOK byder på professionelle dansere og unge dansere fra Dans i Nordvest, og World Dance Academy giver smagsprøve på afrobeat til en workshop, hvor du selv kan danse med. Desuden er der åben skate-konkurrence, L.O.W - Skate Academy DK inviterer til workshop, og DJ Cars10 står bag lydsystemet. Se mere her.

Fredag d. 24. maj 16-21
På Blågårds Plads er du inviretet til en spændende festivalfredag med parkour-forestillingen Flagrant Délire - En stræven mod himlen, workshops og showcases ved ElStudio, Global Kidz og World Dance Academy, dj's, hygge og hangout! Se programmet her.

Se hele programmet for festivalen hér. Du kan også følge med på instagram @dansekapellet og på facebook/suburbandancefestival

Festivalen er blevet til med støtte fra Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Louis-Hansen Fonden, Områdefornyelse Nordvest, Funch Fonden, Bispebjerg Lokaludvalg, Institut Français, Tingbjerg-Husum Partnerskab og Brønshøj Husum Lokaludvalg.