Nørrebro fortæller: Et år med Corona

23.03.2021
  • Nørrebro fortæller: Et år med Corona. Line
Mød- i denne portrætserie en række borgere fra Nørrebro og læs hvad de har fået ud af det forgangne år, set med positive Corona-briller.

Mød Line: 
 
Hvad er din mest positive oplevelse under Corona? 
Jeg synes der har været mange positive oplevelser. Men den mest positive for mig, er at jeg ikke er gået glip af særlig meget. Så jeg er ikke blevet stresset af FOMO, altså ting der skete omkring mig og folk der havde det sjovt uden mig – for det havde de ikke.  

Har du lært noget nyt under Corona?  
Jeg har set hele Netflix og jeg har kastet mig over nogle kreative sysler. Jeg blevet mere opmærksom på, om folk er okay med fysisk kontakt og det vil jeg gerne tage med mig videre. Jeg vil ikke bare kramme folk fordi jeg har lyst, men lige være sikker på at alle synes det er en god idé. Det håber jeg at vi alle også kan lære af Corona. 
 
Hvad er dit bedste råd til andre i denne tid?  
Dét der har fået mig igennem, er at fokusere på alt det jeg har til gode og som jeg kan glæde mig til. For eksempel glæder jeg mig til at sidde i en park med mine veninder og drikke øl, gå i byen, komme på festival og kramme. Jeg håber at vi får en gentagelse af “The Roaring twenties” som var en reaktion på den spanske syge – har jeg hørt. Hvor vi kommer ud og kaster os i grams igen, og vælter os rundt i hinanden.