Luther i børnehøjde

25.10.2017
Blågårdens bibliotek og Hellig Kors Kirke har inviteret områdets børn til at blive klogere på Luther og reformationen.

"Hvad koster et afladsbrev?" "Hvor er skærsilden?" "Og hvad er teser egentlig?" Det er nogle af de spørgsmål, som 6. årgang på Blågårds Skole har til præst Andreas Christensen, mens de på besøg i Hellig Kors Kirke for at høre om Martin Luther og Reformationen. I år er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på porten i slotskirken i Wittenberg. 

De bliver lukket ind gennem kirkens store port ud mod Kapelvej og spærrer øjnene op, da Andreas fortæller, at kirken for nyligt havde fået stjålet en kanon fra Våbenhuset. Heldigvis var det kun en model, for der står ikke længere rigtige våben i våbenhuset. Alligevel er det godt at afvæbne sig, inden man træder videre ind i kirkerummet.

Det farligste våben, vi har, er vores tunge. Ord kan skærer dybere end selv det skarpeste sværd. Kender I ikke det? At man kan blive rigtig ked af noget, andre siger," spørg præsten og har allerede fanget børnene opmærksomhed, inden de bevæger sig op ad kirkegulvet og tager plads på de smalle bænke. 

"Her er alle velkomne, uanset hvad de tror på, ligesom jeg må komme i både moskeer og synagoger. Hver nat sover her 40 hjemløse. Nogle af dem vil gerne sove tæt på Jesus, fordi de tror på ham. Andre vil gerne sove tæt på en stikkontakt, så de kan lade deres telefon op. Men alle er velkomne," siger Andreas og fortæller, at også Pave Franz i Rom arbejder for at hjælpe de fattige og de hjemløse. Han og paven har ligheder i deres tro, og katolikker og protestanter kan godt arbejde sammen nu. Men sådan har det ikke altid været, og der er også forskelligheder mellem Andreas og Franzs tro. 

"Jeg er protestant. Det kommer af ordet protest, og hvad er det," spørger Andreas eleverne, der tøver lidt. 

"Man kan protestere mod politikerne, når de udviser folk," siger en pige. 

"Ja, det er rigtigt. Man protesterer, når man er uenig med nogen. Så råber men hey! Prøv lige at gøre det en gang," opfordrer Andreas, og alle eleverne råber "hey", så det runger i den udsmykkede hvælving. 

"Det var det, som Martin Luther gjorde i 1517. Han råbte hey, fordi han synes, der var noget galt med den måde, kirken fungerede. Præsterne kværnede løs på latin i tre timer, mens alle de kirkegængere, som ikke forstod et kvæk af, hvad der skete, skulle stå op og lytte efter. Hvis de gik hjem før tid, kom de i helvede," fortæller Andreas. Han stiller sig op med ansigtet mod alteret og begynder at halvsynge på latin. Eleverne kigger forvirrede på hinanden, men følger alligevel med, da Andreas beder dem komme op til alteret og knæle. Han fortæller, hvordan præsten til gudstjenester giver kirkegængerne oblater og vin og kalder det Jesus legeme og blod. 

Det er jo lidt trylleri, at man sådan kan lave brød og vin om til Jesus legeme. Det hedder på latin: hos est corpus - og det er derfra ordet hokus pokus kommer," fortæller Andreas. Eleverne griner, og så går turen ned i den anden ende af kirken til en lem i gulvet, hvor Andreas nede fra kælderen fortæller om skærsilden. Det var det sted, man troede, at folk kom hen efter døden, og hvis de ikke havde opført sig ordentligt, kom de derfra i helvede. Men de kunne redes, hvis deres efterladte betalte en præst for at holde sjælemesse og rense den dødes sjæl, så han eller hun i stedet kom i himmelen. 

Andreas tager messedragt på og giver eleverne nogle indpakkede chokolade mønter. Nu gælder det om, at de skal betale ham for at fortsætte sin messe, indtil "onkel Kurts" sjæl er renset. Eleverne løber frem og tilbage mellem kirkebænkene med chokolademønterne, mens Andreas halvsynger latinske tekster. Bagefter fortæller han om, hvordan man også kunne købe afladsbreve af kirken og slippe hurtigere gennem skærsilden. 

"Men Luther kunne ikke finde noget om skærsilden i Biblen. I Biblen stod der tværtimod, at hvis man ville i himmelen, så skulle man starte med at tro. Det, der stod i de teser, som Luther skrev på sin plakat og hængte op på kirkeporten handlede altså om, at man skulle afskaffe afladsbrevene og det med at give præsterne penge for at bede for de døde," fortæller Andreas. 

"Har du en af hans plakater," spørger en nysgerrig elev. 

Nej, der findes ingen bevarede originaler. Men  en af grundene til, at Luthers budskab blev udbredt dengang - og en af grundene til, at det er et bibliotek, der er med til at fejre reformationsjubilæet - er, at bogtrykkerkunsten lige var blevet opfundet, da Luther slog sine teser op," svarer Andreas og forklare, at man førhen skulle skrive alting selv, men nu kunne man trykke flere eksemplar og dele dem ud som flyveblade. "Flyveblade var datidens facebook-opslag. De kom hurtigt rundt, også udenfor Wittenberg og Rom."

Andreas fortæller videre, hvordan Martin Luther kom for retten og blev dømt fredløs. Det vil sige, at alle måtte slå ham ihjel. Men efter retssagen blev han kidnappet af sine venner og arbejdede i mange år med at oversætte Biblen fra latin til sit eget sprog. Det er derfor, at gudstjenesterne i dag foregår på et sprog, vi kan forstå. 

"Det er også Luthers skyld, at vi har prædikestolen," fortæller Andreas oppe fra det smukke træpodie til venstre for kirkebænkene. "Når præsten træder herop, så afbryder han for en stund gudstjenesten for at forklare teksterne til folk i kirken."

Flere af eleverne vil gerne selv prøve at stå på prædikestolen, da Andreas er færdig med at fortælle. Andre plager ham om at spille på det lille orgel i modsatte side af prædikestolen. Andreas spille Lille Peter Edderkop. 

"Jeg synes, det er vildt, at man både skal spille med hænderne og fødderne," bemærker en af pigerne. En lærer taler med en af drengene om, hvordan man også i dag kan blive dømt fredløs, hvis man bryder ud af en bestemt tro eller gruppe - for eksempel en rockergruppe. En flok piger samles om døbefonden, fascinerede af det lille lam under sølvfadet. 

Til slut får eleverne deres chokolademønter tilbage, og Andreas slutter som han begyndte.

Det kan være farligt, når vi tror på forskellige ting. Der har været krig mellem den katolske og den lutherske tro, men det meste af tiden har der været fred. I dag kan vi godt samarbejde. Det er ligesom her på Nørrebro. Her handler det også om at være sammen. Muslimske børn kan godt gå Lucia her i kirken, og jeg har flere gange været med til at fejre Eid, som er afslutningen på Ramadanen."

Blågårds Skoles besøg i Hellig Kors Kirke er en del af Åben Skole.