Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Bliv praktikant hos 48TIMER Festival og KulturSkaberne

10.12.2019
  • Foto: Daniel Liversage
Vi søger hurtigst muligt en projekt- og kulturpraktikant til kulturenhed på Nørrebro

Vi er en række kulturinstitutioner på indre Nørrebro under Københavns Kommune, som arbejder med at udvikle, formidle og understøtte kultur- og fritidsliv for, med og af borgere på Nørrebro. Vi efterlyser en studiepraktikant fra primo eller midt januar 2020, der primært skal være tilknyttet vores 48TIMER Festival, der løber af stablen til foråret.

48TIMER Festival er en stor, tilbagevendende kulturfestival på Nørrebro. Den afvikles hver år over en weekend i foråret over hele Nørrebro. Festivalen skal vise det særlige, skæve og personligt vedkommende Nørrebro. Festivalen i 2019 rummede 127 events med 103 deltagende aktører fra hele bydelen, fordelt ud over weekenden. Festivalen er initieret og koordineret af Kultur N og Verdenskulturcentret under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Som praktikant vil du komme til at samarbejde med offentlige, private og frivillige aktører om planlægning og afvikling af festivalen. Du bliver en central del af 48TIMER Festival 2020 og KulturSkaberne i Kultur N, når vi for alvorlig fyrer op under festivalgryderne lige efter nytår. Du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af festivalkontoret og få fingrene i alsidige og spændende opgaver. Du indgår på lige fod med os, hvor gode idéer er velkomne, medejerskabet er stort, og der er plads til alle. Selvom du primært vil varetage opgaver i forbindelse med 48TIMER Festival, kan du også meget vel tænkes at indgå i andre kulturprojektopgaver.

Du
- er i gang med en videregående uddannelse
- har interesse i at arbejde med kulturformidling og projekter i et dynamisk og kreativt miljø
- kan se dig selv i udviklingen, planlægningen og afviklingen af en bydelsestival
- kan lide at arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i teams
- tænker i kreative løsninger og er ikke bange for opsøgende arbejde eller at tage fat i både stort og småt
- behersker de digitale kommunikationsplatforme, herunder især sociale medier
- kan overholde deadlines og håndtere lejlighedsvis travlhed
- må meget gerne have indgående kendskab til Adobe-pakken

Vi tilbyder dig
- at være midt i udviklingen, planlægningen og afviklingen af en stor dynamisk Nørrebrofestival
- at blive en central del af det koordinerende, fremdrivende og professionelle organ på festivalen
- stor frihed under ansvar og mulighed for at praktisere din faglighed på en dynamisk arbejdsplads
- en masse nye praktiske erfaringer og netværker

Praktikstillingen vil ligge fra primo eller midt januar til medio juni og er på ml. 30-37 timer om ugen eller efter aftale. Stillingen er ulønnet og med fleksibel arbejdstid – aften og weekendarbejde kan forekomme.
Vil du vide mere om praktikstillingen, kan du kontakte kulturkoordinator Madeleine von Warburg ge0u@kff.kk.dk eller tlf. 24 79 12 37

Læs mere om 48TIMER Festival på www.48timer.com

Ansøgninger samt CV sendes via mail til Madeleine von Warburg ge0u@kff.kk.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt!
Arbejdssted: Kultur N på ydre og indre Nørrebro, 2200 KBH N.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.