Nørrebro Bibliotek

Billede
Foto af indgangen til Nørrebro Bibliotek

Nørrebro Bibliotek

Nørrebro Bibliotek i Nørrebrohallen er et af Københavns livligste biblioteker. Her er litteratur til store og små, masser af aktiviteter, klubber, kunst og udsigt til Den Røde Plads.

Fotograf
Daniel Liversage

Hver mandag til lørdag kan du møde vores snakkeklubber, som øver sig på alt fra spansk over arabisk til koreansk. Vi har også lektiehjælp for dine børn og it-hjælp for dine forældre, læseklubber for både børn og voksen. En gang om måneden kan du også få gratis advokathjælp. 

Vi har selvfølgelig også en masse bøger, som du kan låne med hjem eller fordybe dig i hos os. I vores internationale afdeling er der bøger på mange sprog til både børn og voksne og netadgang til alverdens aviser via Library PressDisplay. Vi har også et mindre udvalg af danske og udenlandske aviser og tidsskrifter på print. Hvis du er mere til spil, film, musik og lydbøger, kan du også låne det på Nørrebro Bibliotek. 

Vi er en del af Kultur N og arbejder sammen med andre lokale aktører om at skabe litteratur- og kulturoplevelser for børn og voksne. Derfor kan du også opleve forfattere læse op af deres værker, komme til heltetræning eller spille teater i biblioteksrummet.

Det sker