Kapelvej 44

Tirsdag, 15. oktober 2019

Kapelvej 44s åbningstider

Lukket

Horizontal tabs

Kapelvej 44s åbningstider

Kontaktoplysninger
Kapelvej 44
2200 København N
Mail: stoeberiet@kff.kk.dk

Dit medborgerhus på Nørrebro

Kapelvej 44 et levende og lokalt forankret kulturhus. Unge fra bydelen er husets hjertet, og de bliver involveret i husets udvikling og spiller en central rolle i husets aktiviteter. De er bl.a. med i køkkenet, når der er folkekøkken, fester, juletræssalg og meget andet, og de sætter deres præg på både det byggede og sociale miljø.

Hver en krog af huset emmer af ungdom og undergrund. I lokalerne rundt om cafeen kan du blandt andre møde Hari fra Kommunal Dubplate Service, der ligesom Firehouse, 2000F, Strøm, Raske Penge og andre kendte musikere har deres daglige gang i huset. I dagtimerne er store dele af huset brugt som Byhøjskole.

Aktiviteterne på K44 afspejler vores fokus på lokalt-socialt arbejde og musikkultur med kant. I husets hyggelige, farverige baggård har foreningen K44 - OUTSIDE et værksted, hvor der bygges møbler til gården, sættes fødder på juletræer og bygges kulturrum i de andre skure. Foreningens formål er at skabe liv og tryghed i gården og i huset og at øve sig på iværksætteri. K44 Outside arrangerer fredagsbar i skuret hver anden fredag og første fredag i måneden.

Hvis du sætter dig i baggården og nyder eftermiddagssolen, vil det nok hurtigt blive synligt, at vi har en bred berøringsflade med et aktivt lokalmiljø, og der vil ikke gå lang tid, før du bliver inviteret til at være med til at løfte eller udvikle på nye spændende ideer. 

Under foreningen K44 Outside er også K44 Insight, som stiller spørgsmål til samfund og politik gennem debatter og andre arrangementer.

Ripoff har også en plads i huset. De tager stilling til kultur, laver kultur og opererer over hele byen. Deres formål er at skabe sikre rum for unge fx ved fester.

Du kan også gå til hiphop, salsa eller capoeira hos nogle af de mange foreninger, der holder til i huset, eller starte dit eget hold op. Brugere af Kapelvej 44 har adgang til lokalerne med deres sundhedskort, og huset er derfor kun åbent for alle, når der er arrangementer. 

Kapelvej 44’s vision er at facilitere og skabe positiv ungekultur og spille en aktiv rolle i lokalmiljøet på Nørrebro. Huset er en del af Kulturhuset Støberiet og Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning på Nørrebro.

Lej lokaler
Hvis du vil leje et lokale til din fødselsdag, en konference eller barnedåb, er Kapelvej en mulighed. Du kan tjekke priser, og hvornår lokalerne er ledige via Book Byen
Du kan også læse mere om lokalerne her.

Følg Kapelvej 44 på Facebook
Følg K44 - Outside på Facebook eller kontakt dem på K44outside@gmail.com

FASTE AKTIVITETER

Fars legestue i gymnastiksalen på Kapelvej 44.

Sider

NYESTE BLOG

Sider

UDLEJNINGSLOKALER

Caféen på Kapelvej 44

Caféen kan lejes til fester, koncerter og receptioner. Caféen udlejes kun frem til kl. 21.

Store sale i Støberiet

Støberiets store sal er et bevægelseslokale, som kan bookes til sportaktiviteter, fester, koncerter og konferencer.

Bevægelseslokaler, Indre Nørrebro

Støberiets bevægelseslokaler kan lejes til sportsaktiviteter og lignende.

Øvecontainer

Container med instrumenter og lydanlæg

Forplejning

Ishtar - De Etniske Rødstrømper kan stå for din forplejning, når du lejer lokaler i Støberiet.