Om Osramhuset

Billede
Osramhusets facade og indgang

Om Osramhuset

Osramhuset er et aktivt og åbent kulturhus med fokus på frivillighed og partnerskaber med lokale aktører. Her finder du børnekultur, koncerter og fritidsaktiviteter for både børn, unge og voksne.

Fotograf
Daniel Liversage

Samskabelse gør Osramhuset stærkt

Samskabelse med Nørrebro-borgere er en bærende del i Osramhuset og der gives gerne plads og gode råd til frivillige kulturiværksættere og sociale projektmagere. Hvis du er interesseret i at lave et arrangement eller en fast aktivitet i Osramhuset, er du altid velkommen til at kontakte os: osramhuset@kk.dk

Børnekultur for alle

Osramhuset sørger for at sikre børnekultur af høj kvalitet på Nørrebro. Vi arrangerer børneteater, workshops og koncerter for skoler, børnehaver og familier, laver festivaler og udbyder kreative fritidsaktiviteter. Til ’Weekend For Børn’ events og i legestuen kan du møde andre familier. Og du kan tage skolekammerater med til dans, yoga, musik og kor.

Osramhuset vil være et samlingssted for alle Nørrebros borgere. Vi gør os derfor umage for at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for jer uanset alder, funktionsniveau, social og kulturel baggrund. Er du i tvivl om, hvorvidt du eller dit barn kan deltage i nogle af vores tilbud, så skriv endelig til os på osramhuset@kk.dk

Osramhuset i byrummet

Osramhuset rykker tit ud i byrummet. Vi er bl.a. med til at lave Nørrebros festivaler, 48 TIMER FESTIVAL og 2200 Børn & Musik.
Læs herunder om nogle af de projekter vi er med i.