Fastelavn

Den årlige fastelavnsfest med BIBLIOTEKET Rentemestervej, Ungdomshuset & Smedetoften.
Billede
Børn og voksne holder fastelavnsfest

Hvert år er vi med til at holde et brag af en fastelavnsfest her i Nordvest!

Traditionen med at holde fastelavnsfest sammen med BIBLIOTEKET og Ungdomshuset går flere år tilbage. De senere år har vi haft glæden af også at kunne invitere til fest på Smedetoften på fastelavnssøndag.

Festen har skiftet lokalitet et par gange, men tager altid udgangspunkt i at det skal være en dejlig fest på børnenes betingelser. Fastelavnsfesten har altid tøndeslagning for store og små, denne afholdes på den fælles plads foran BIBLIOTEKET og inde i Ungdomshuset.

Sammen med BIBLIOTEKETs værksteder står vi for kreative værksteder. Ungdomshuset står for underholdning og servering af hjemmebagte, veganske fastelavnsboller og varm kakao.

En festlig søndag med stor deltagelse af de lokale familier.