Kunstskole Grundforløb 1: Folde, klippe og lime

Når du skal lære at læse, starter du med bogstaverne, deres lyde og anvendelse. I kunstgrundskolen lærer du på tilsvarende måde at udvikle dine evner i at klippe, tegne, folde, lime, male og meget mere.
Billede
Origamifigurer for børn lavet af mønstret papir
Fotograf
Helle Pørksen

I grundforløb 1 er der fokus på at folde, klippe og lime, selvfølgelig på en sjov måde. Vi folder de fineste origami-figurer. Vi klipper former af papir og limer dem på et andet, så det bliver til dit eget kunstværk. Alt sammen med hjælp fra 3 dygtige formidlere. Vi hjælper dig i mål, i forhold til, hvor du er med dine evner i grundskolen.

Hvad får eleverne ud af det

Vores ide og vision med dette forløb er at vi gerne vil give eleverne flere kompetencer til at give sig i kast med kreative processer og ideer. Hvis man ikke kan afkode bogstaver, kan man ikke læse og kan man ikke klippe, tegne, male og lime er der alt for mange benspænd, hvis man skal udføre sine kreative ideer. Det er dette vi rigtig gerne vil hjælpe flere børn til at få bedre kompetencer til. 

Dette grundforløb er starten på vores kunstskole, som vi arbejder på at lave mange fortløbende af for de små klasser. Vi har også planer om at starte allerede i børnehaven. På sigt vil vi følge børnegrupper/klasser og invitere dem flere gange om året, så de for alvor har mulighed for at kunne udtrykke sig æstetisk og kunstnerisk, fordi de har værktøjerne i orden. 

Det praktiske

Vis alle

For indskolingsklasser

Forløbet henvender sig til børn i indskolingsklasser i folkeskolen.

Til fagene billedkunst, håndværk og design

Forløbet relaterer sig til fagene billedkunst, håndværk og design. Forløbet kan også bruges i andre fag, da eleverne bliver præsenteret for metoder til idéudvikling og til at gennemføre en kreativ proces.

For én skoleklasse

Forløbet holdes for mellem 10 og 26 børn af gangen.

Varighed 1 dag

Varigheden af forløbet aftales med den enkelte institution. Typisk varer forløbet 1 dag fra 9:00-13:00 inkl. frokostpause.

Ring for booking

Ring til os for at booke et forløb på 23249213 eller 23249214.