Koncert: Skammens Vogn + act TBA

24 aug

Dato

24.08.2018, 20:00
100 kr.
Info om køb af billetter kommer senere...
Skammens Vogn lancerer en turne fra sommeren henover efteråret.

Vi er mange der har ventet med en knugende længsel efter bandets næste pladeudspil, og ligeså mange der har ventet på at opleve dette fremragende og suggestive band live igen!!

Skammens vogn udsender nyt album 21. september i år med titlen Musik og drøm. Det er det femte studiealbum fra den stadigt mere marginale og desperate selvhjælpsgruppe. En colombiansk frugtavler, en indbildsk viceværtsdigter og en halvstuderet sexolog/kirketjener som endnu en gang finder sammen for at fortolke et dansk ord i en ram os af vaskægte beatmusik. Vognen ruller igen…
Bandet optræder som sekstet med Wallin (The Gun), Nicklas Sørensen (Papir), Mathilde Zeuthen og naturligvis de 3 særlinge Nikolaj Zeuthen, Jakob Millung og Oliver Hoiness. 

+ act TBA, billetter i forsalg (kommer op snart)

Noget om Nikolaj Zeuthen og den særlige sangmetode Zeuthen selv kalder for ”Mundteknik”:
Hvad er mundteknik mere konkret? ”Det er noget jeg har studeret hos amerikanske bluessangere især. Og visse steder i fransk og svensk visetradition. Du må få det ind den vej, ved at lytte på andres ting, for der er ikke skrevet bøger om det. Man kan ikke få undervisning i det. Det er en teknik hvor fokus er på den sidste fjerdedel af det totale stemmeorgan. Og termen snyder lidt da det faktisk handler om at holde denne del så rolig som muligt. Det drejer sig i bund og grund om ikke at komme i vejen for sangen, og det sker så ved en fokuseret og opmærksom forbindelse til især kæbepartiet som er det leje ordet hviler på når det bliver sunget. Dette leje skal ikke være et uroligt sted. Jeg kalder det mundteknik.”
Og det er noget du arbejder med især i indspilninger? ”I live-sammenhæng skal man ofte tale med lidt større bogstaver. Og mundteknikken i sin rene form kan komme til kort. Det er en subtil ting med mentale og også geometriske komponenter. Det kræver den rette indstilling.”
Bruger du mundteknik på den nye plade? ”Ja. Med undtagelse af en eller to sange.” 
Anvender du mundteknik på "Brug for dig"? ”Ikke på de live-versioner der har været ude. Men på indspilningen gør jeg. Sangen er indsunget i mikrofon med mundteknik.”

Musik: 
https://www.youtube.com/watch?v=uwk-S-U72jA, https://www.youtube.com/watch?v=b8Q2dHbuV_I
https://www.youtube.com/watch?v=M2WP35kOJbM