Klassisk musik på legepladsen

08 jul

Dato

ons. 08. jul. kl. 10.00 til kl. 11.25
Gratis - bare duk op
To koncerter - en kl. 10 og en kl. 11 Børn fra 2 år-6 år
Klassisk musik for små ører

Kom til en stemningsfuld koncert for de mindste børn på legepladsen. I skyggen af træerne spiller to klassiske musikere cello og violin, og introducere de mindste til forskellige udtryk og stemninger der er i musikken.

Gratis, bare duk op
Medbring evt. tæppe til at sidde på

Kl. 10 og kl. 11 - vare ca. 25 min.
Fra 2 år-6 år

De bemandede Legeplads I Nørrebroparken, Stefansgade 28-30

Om musikerne som er søstre:

Kirstine Elise Pedersen (Cello) blev født 1984 i Oxford og voksede op i Danmark. Hun begyndte at spille cello da hun var 7 år gammel, og blev i 2003 accepteret ved optagelsesprøven til Det Fynske Musikkonservatorium med professor Niels Ullner som hovedfagslærer. Diplomeksamen fra Det Fynske usikkonservatorium i 2007 og videre studier ved Professor Gert Von Bülow, Rostock Hochschule für Musik und Theater. Kirstine studerede derefter i solistklassen i Zürich, Zürcher Hochschule der Künste, ved Professor Martina Schucan. I 2015 dimitterede hun på Solistklassen på det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Trio Gemini. Kirstine er en alsidig musiker og spiller i forskellige ensembler som f.eks. Trio Gemini, Wang-Pedersen Ensemble, Fiolministeriet og Helene Blum og Harald Haugaard Band og har spillet adskillige koncerter i Danmark, Tyskland, Italien, Schweiz, England, Skotland, Japan og USA. Hun har ofte været solist med orkester senest med Odense Symfoniorkester.

Karen Johanne Pedersen (violin) blev født i Oxford i 1984, og begyndte at modtage undervisning da hun var 5 år på Odense Musikskole. Hun har modtaget utallige priser og legater, både i Danmark og i udlandet. Kammermusik fylder meget i hendes liv, hun spiller i Trio Gemini, Wang-Pedersen Ensemble, Morten Kargaard Septet og Live Strings og har ofte spillet i andre ensembler såsom Camarata Nordica, Athelas , Storstrøms ensemblet og Dr symfoni Orkester. Karen har gjort sig bemærket som solist med mange forskellige orkestre. Senest med Odense Symfoni Orkester. Hun startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium da hun var 19 år (studerende hos Professor Serguei Azizian), efterfølgende tog hun til England på Guildhall School of Music and Drama, hvor hendes professorer var Yfrah Neaman og Simon Fischer. Derudover tog hun timer hos Stephan Pichard og Michael Vogler i Berlin. I hendes studietid deltog hun i masterclasses med bla. Gerhard Schulz, Milan Vitek og Sylvia Rosenberg.  I 2015 dimitterede hun på Solistklassen på det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Trio Gemini. Karen spiller på en Giovanni Granchino violin fra 1699 venligst udlånt af Augustinus fonden.