Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

FerieCamp / Violin og cello koncert for små ører

28 dec

Dato

man. 28. dec. kl. 10.00 til kl. 11.30
Kom til en stemningsfuld koncert for de mindste børn på Nørrebro Bibliotek. Det er gratis, men kræver tilmelding.

I skyggen af bogreolerne spiller to klassiske musikere, cello og violin, og introducerer de mindste til forskellige udtryk og stemninger, der er i musikken.

Pedersen-tvillingerne Karen Johanne (violin) og Kirstine Elise (cello) har begge færdiggjort en solistuddannelse ved et af de tre danske musikkonservatorier (Aarhus, København og Odense). De er hver især alsidige musikere med fremtrædende karrierer inden for solospil, kammermusik, orkesterspil, folkemusik og undervisning.

Der vil blive afholdt tre koncerter. Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig gennem billetto. 

Hvad: Cello og violin koncert for små ører.
Hvor: Nørrebro Bibliotek. Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: 28. December kl. 10, 10.30 & 11. 
Hvem: Børn på 2-6 år og deres forældre. 
Pris: Gratis. Tilmelding gennem Billetto.

Læs mere om Katrine og Karen her.

Koncerterne er en del af FerieCamp
 

Om FerieCamp

FerieCamp er:

  • Gratis aktiviteter i de 5 store skoleferier, hvor man kan prøve alt fra fodbold, kampsport, musik, rollespil, dans og meget meget mere
  • For børn og unge mellem 3 og 17 år
  • I udvalgte ferier er der også FerieCamps, som kun er for piger #GirlsOnly
  • De fleste aktiviteter afholdes af foreninger og kulturinstitutioner, som har hold, man kan gå på efter ferien.

Andre FerieCamp aktiviteter på Nørrebro Bibliotek: 

Lav nytårspynt med Kunstskolen - Rum for Opfindsomhed. 27.-30. december. 

Lav fælles snorespor på Den Røde Plads. 27.-30. december.

Deltag i Julequizzen På Nørrebro i hele december.
 

COVID-Restriktioner

Er du over 12 år, skal du iføre dig mundbind når du bevæger dig rundt på biblioteket. Mundbindet må gerne fjernes når du sidder ned under koncerten. 

Vi følger nøje med i myndighedernes vejledninger og tilrettelægger arrangementet så det bedst muligt sikre publikum, kunstnere og ansatte. Det er vigtigt at I hjælper til, ved at:

  • Blive hjemme hvis I har symptomer på sygdom
  • Spritte af og holde afstand
  • Følge personalets henvisninger