Babymotorik (3-7 måneder)

Kom til en hyggelig formiddag med din baby i trygge rammer. Den står på leg, øvelser og snak om, hvordan du bedst muligt kan stimulere – og undgå at overstimulere – din baby.

På dette kursus laver vi en blanding af sanse motorik, kommunikation og samspil med dit barn. Du får viden om vigtigheden af at se barnets initiativer, og hvordan du bedst støtter det. Gennem forskellige praktiske øvelser lærer du, hvordan du bedst muligt kan stimulere din babys forskellige sanser. Vi kommer omkring følesansen, muskel og led sansen og hovedbalancesansen og taler om, hvad de forskellige sanser betyder for barnets udvikling.   
På kurset taler vi også om vigtigheden af, at al stimulation af barnet sker i samarbejde med barnet. Det gælder om at iagttage barnets reaktioner, lytte til signaler og respektere, når det har fået nok og trænger til ro. Vi voksne kan i vores iver komme til at overstimulere, så barnet bliver urolig, fordi det får for mange indtryk. Det vil vi ruste dig til at undgå. 

Hvad: Kursus i babymotorik 
Hvornår: Fredag d. 25. november 2022 kl. 10.00-10.45 (der er også et Babymotorikhold kl. 11 samme dag den 25. november 2022).
Hvor: Den store sal i Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N 
Hvem: Babyer på 3-7 måneder og deres forældre 
Pris: 40 kr. + gebyr (forældre følger gratis med) 

Underviser er Rikke-Lise Andersson, som du måske allerede kender fra vores babymassagehold. Rikke-Lise har stor erfaring med babyer og motorik, bl.a. gennem sit mangeårige arbejde på APA - Aftenskolen for Psykomotorik og Afspændingspædagogik. Rikke-Lise er uddannet afspændingspædagog, kraniosakral-terapeut, motorikvejleder og Marte Meo-terapeut. 
Hvis kurset bliver aflyst, vil du få billetprisen retur. Vi refunderer ikke billetgebyret. 

Kontakt

Osramhuset

Valhalsgade 4

2200 København N
Del med