Marie: Poem in your pocket

21.04.2016, Kl. 08.53

By EE8Z

0 comments
Foråret er kommet, og Blågårdens PoeTree er sprunget ud i anledning af Poem In Your Pocket-dag

Blågårdens Bibliotek er hoppet med på New Yorker-trenden Poem In Your Pocket-dag. Den 21. april opfordrer vi dig til at lægge et digt i lommen og det dele det med folk på din vej. Du kan skrive dit eget digt ned eller hente et i vores PoeTree eller i lommer rundt omkring på Blågårds Plads.

Foråret med alt, hvad det indebærer af spirende løgplæner, drømme om varme og at hænge ud på Dr. Louises Bro, er tema for de udvalgte digte, i vores PoeTree.

Men foråret er ikke kun lig påskeharer og helligdage,og det har vi brug for poesien til at minde os om. For eksempel hedder det i indledningen til T.S. Eliot’slangdigt ”Ødemarken” fra 1922, at ’april er den grusomste måned’:

April er den grusomste Maaned, driver
Syrener frem af død Jord, blander
Erindring og Begær, pirrer
Sløve Rødder, med Vaarregn.
Vinteren holdt os varme, hylled
Jorden i Sneens Glemsel, næred
En Smule Liv med skrumpne Knolde.

Inger Christensens ”Brev i april” fra 1979 er mere positivt stemt, selv om det virker som, der er noget der ikke stemmer:

hvor vi vågner for tidligt
og drømmer for sent
og hvor strømme af rå
og ubrugte tanker
kommer sandheden nærmest
længe før de bliver tænkt.

Hvad end du er til grusom lyrik eller ser foråret som sandhedens komme, er der er digt til dig i Blågårdens PoeTree. Lige til at tage med i lommen.

Tilføj kommentar