Lisbeth: FOLKEKØKKEN puster ud

16.06.2015, Kl. 14.20

By EE8Z

0 comments
6 ½ år, 13 sæsoner, mere end 300 fællesspisninger og godt 50.000 portioner senere…

Korsgadehallen lukker ned et halvt år fra udgangen af juni og året ud. Der er vand- og svampeskader, og gulvet skal renoveres. Det betyder, at FOLKEKØKKEN er hjemløst, og vi bruger derfor sommeren til at tænke over og gentænke FOLKEKØKKEN. Du kan i mellemtiden tænke over, hvordan det hele startede, og hvordan det udviklede sig. 

I 2009 var vores kvarter præget af utryghed. En bandekrig betød skyderier i gaderne, og Støberiet startede en ”Nabocafe”, hvor vi sammen kunne diskutere situationen. Vi snakkede om, hvad der skulle til for at komme noget af denne utryghed til livs. Ingen husker længere hvem, der foreslog det, men et folkekøkken blev nævnt som en mulighed for at mødes og bruge gadens rum sammen igen.

Vi var enige om, at jo flere naboer på gaden og sammen, jo større tryghed i kvarteret. 

Den ide tog vi, og startede med små fællesspisninger i Støberiet. Et af de første var skipperlabskovs, så var der Rasmus Klump pandekager og en gallamiddag. Men så tog det fart. 

I starten, da vi ikke vi ikke var så mange, fik vi foreninger og grupperinger til at planlægge, handle og producere maden. Samtidig havde de så muligheden for at afholde en debataften, et sjovt arrangement eller måske støtte deres egen sag. Det gik fint en del år. Særligt husker jeg, at ”Forældre mod politibrutalitet” afholdt en spisning og en konkurrence om den sjoveste politihistorie. Præmien var en bog af Hanne Bech Hansen, jeg selv hentede hos daværende pressechef (og legendariske) Flemming Steen Munch på politigården. Jeg tvang ham til at give kaffe. Det var sjove tider. 

Da denne form havde nogle år på bagen, og vi inddrog alle Støbeirets mødelokaler for at få plads til de spisende, fik vi ideen at gå på nabobesøg. Folkets Hus fik et besøg, Kapelvej 44 og Korsgadehallen. Der skete det ved nabobesøg i hallen, at gæsterne fik smag for den megen plads. Fluks startede de en underskriftsindsamling, hvor gæsterne bad om at blive i hallen. Efter næste sommerferie rykkede vi hele cirkus FOLKEKØKKEN til hallen. 

Nu var fællesspisningen blevet så omfattende i produktion, at vi ikke længere kunne bede andre om at stå for det. Det havde vi ikke kunne noget tid. Vi havde allerede frivillige i køkkenet og køkkendrenge.

Næste skridt var et samarbejde med Gadepulsen, som vi kaldte ”Kendskab giver venskab”. Drengene fik t-shirts og christianiacyklerne, og transporterede maden til hallen. På den måde var de med i fællesskabet, og gæsterne kunne se at de var andet end drenge man kunne møde i en baggård. 

Meget mere er sket, og jeg kunne blive ved at fortælle anekdoter om FOLKEKØKKEN. Vi har haft besøg fra Oxford, vi har hjulpet andre kulturinstitutioner med at starte folkekøkkener, været platform for specialer og undersøgelser, kvajet os og vundet meget. Men 6 ½ år, 13 sæsoner, mere end 300 fællesspisninger og godt 50.000 portioner senere holder vi tænkepause i sommerferien. 

Hold øje med vores facebook og hjemmeside, så råber vi op, når vi har tænkt.  Indtil da, kan du se eller gense denne fine video lavet af studerende fra Social Science, Humanities and Design

Tilføj kommentar