Jens: Nu er det lige oppe over

23.06.2016, Kl. 14.36

By EE8Z

0 comments
Om et øjeblik åbner portene til årets største kulturbegivenhed. Roskilde Festival - så klart!

Vanen tro er årets musikprogram genstand for heftig debat… Der er for lidt metal, for lidt hiphop for meget mainstream, hvorfor kommer Radiohead ikke osv.

Hvad der ikke er til diskussion er, at Roskilde 2016 starter lige om lidt, og at billetterne er blevet revet væk, som det har været tilfældet de sidste mange år. Roskilde Festival er populær som aldrig før.

Musikprogrammet er (som altid) ekstremt omfattende og rummer alt fra nye og gamle verdensstjerner til små og mere eller mindre obskure navne. Det kan være noget af et job at overskue de mange tilbud, men det er dét værd, for der er rigtigt mange spændende ting. Også selvom du ikke skal deltage i festen…

Spotify playlisten her præsenterer et udvalg af optrædende på årets festival

(eller kopier dette ind i Spotify's søgefelt: spotify:user:blaagaardens_bibliotek:playlist:1sTyYvw5raDNSElXFxo1TA)

På Blågårdens bibliotek har vi desuden stillet et udvalg af optrædende kunstnere fra vores CD og vinylsamling frem. Har du lyst til at fordybe dig yderligere, findes der også Roskilde aktuelt læsestof på udstillingshylden.

For eksempel Red hot chili peppers forsanger Anthony Kiedis’ selvbiografi ”Scar Tissue”, en vild og stærkt underholdende historie om hvordan livet i overhalingsbanen leves, eller rettere overleves på trods af Motorcykelstyrt, tropesygdom, faldulykker og årelangt stofmisbrug. Den er også læseværdig selvom du ikke er fan af bandet.

Glædelig festival

Tilføj kommentar