Helle: Vikingerne kommer på biblioteket

fre. 31. mar. kl. 11.36

By EE8Z

0 comments
På Blågårdens Biblioteket har vi haft besøg af 4. klasser fra folkeskolen. De kommer for at hører om vikingerne. Samtidig får de indblik i, hvad kilder er, og hvorfor det er vigtig at være kildekritisk.

Min kollega, Dorte Rugtved, og jeg har udviklet et læringsforløb, hvor vi arbejder med vikingetiden. Udgangspunktet og overskriften er “Kriger og køn”. Det er tilrettelagt for folkeskolens mellemtrin. Forløbet indebærer tre besøg på biblioteket for hver klasse. Børnene er hos os et par timer hver gang. Vi har til forløbet inviteret en “ekspert” fra Nationalmuseet, som kommer en af formiddagene og fortæller. Med sig har hun replika (kopier af genstandene) fra vikingetiden, som børnene kan se og rører ved.

Biblioteket som læringssted

Vi lægger vægt på at bruge selve biblioteksrummet og materialerne i det, når vi folder emnet ud. Det betyder ikke, at børnene kun sidder og læser tykke bøger om vikingerne og hygger sig med en enkelt  “Valhalla” mens de er på besøg. Så langt fra. Gennem et varieret læringsforløb er der plads til både fordybelse, leg og undren. Eleverne udfolder sig kreativt gennem forskellige øvelser, hvor de blandt andet tegner og er “mini-arkæologer”.

Det kan være en udfordring at have eleverne i selve biblioteksrummet, hvor plads og indretning måske ikke passer til at kunne indeholde læringsaktiviteter for en hel folkeskoleklasse adgangen. Men i min optik er det SÅ VIGTIGT, at når vi invitere børnene på biblioteket, at de er i det fysiske biblioteksrum. Mellem alle materialerne – og alt det, der gør biblioteket til et ganske særligt sted. Møder bibliotekaren, som fortæller om vikingerne med et andet perspektiv og ud fra andre kompetencer end deres lærer.

Vikingeforløbet er slut for denne gang, men vi arbejder på at tilbyde vikingeforløbet kontinuerligt.