Dorte: På besøg hos borgmesteren for kultur og fritid

11.10.2016, Kl. 10.50

By EE8Z

0 comments
Drengelæseklubben fra Blågårdens Bibliotek har været på besøg hos borgmester Carl Christian Ebbesen. Det har de været for at tale om bøger og læsning.

Borgmesteren kan godt lide klubber på biblioteket, og vores har efterhånden bestået i et år. Lige nu læser vi andet bind i en svensk børne- og ungdomsbogserie, der handler om overlevelse i en fjendtlig verden.

Ebbesen, der inviterer på slik og sodavand, lægger ud med at fortælle, at han ikke selv var så god i skolen til at læse og skrive, og som voksen måtte han tage lidt efteruddannelse i dette. Selvom man har en universitetsuddannelse, er det altså ikke en selvfølge, at man er god til at læse, men det er vigtigt at blive det, og det var der ingen, der fortalte ham i sin tid.

Drengene lytter efter og har selv en masse spørgsmål: hvorfor var det ikke DF, der fik statsministerposten efter valget? Hvorfor fløj statsministeren gratis til Argentina? Skal dronningen skrive under på grundloven? Kan borgmesteren godt give flere penge til fodboldklubberne, og hvorfor virker bycykelsystemet ikke?

Ebbesen er rigtig god til at komme med uddybende svar og sikre sig, at drengene forstår. Og vi bliver da også alt for længe, fordi drengene har så mange spørgsmål, og det er en rigtig god samtale.  Der er også tid til en smagsprøve på, hvordan vi læser.

Anas og Anas er modige nok til at læse op for de fremmede, for mens vi er på besøg, bliver vi nemlig også filmet til en historie om en eftermiddag på DF borgmesterens kontor, hvor drenge med anden etnisk baggrund end dansk taler om samfundsforhold i Danmark og viser stor viden om, hvad der foregår i verden – de har lært at reflekterer i vores læseklub og stille spørgsmål til det bestående. Måske sidder der en kommende borgmester i blandt dem…

Tilføj kommentar