Dorte: Noget om kodning, fremtiden og fred i verden

27.09.2016, Kl. 12.53

By EE8Z

0 comments
”Lyd og kreativitet og at skabe er vejen til fred i verden i stedet for at slå hinanden ihjel,” citat Valdemar på Copenhagen Maker 2016.

Blågårds Bibliotek har været på CPH Maker og besøge Valdemar, der blandt andet står for kodning for børn hver tirsdag kl. 16 på biblioteket. Disse eftermiddage er støttet af Områdefornyelsen på Indre Nørrebro.

Andre biblioteker har også gang i kodning, og vi besøgte blandt andet Ballerup Biblioteks stand, der er 1½ år efter os, som Valdemar skønner.

Det er en revolution, at nogen kopierer os og låner vores ting. Også biblioteket Ballerup,” siger Valdemar.  Og det er det vel også - Blågården er simpelt hen forgangs bibliotek på så mange måder.

Cph Maker er relativt godt besøgt. Men ikke særligt ungt:

Vi skal skrue ned for lyden på vores music maker stand,” fortæller Valdemar og Sofie, der er kulturmedarbejder i Støberiet. På standen er der også littebits og lilypad, musik kredsløb og meget mere.  Det meste af det kan lånes på biblioteket. Standen har været ret godt besøgt denne fredag eftermiddag.

Vi bliver helt inspireret af markedet, hvor man blandt andet kan lave perleplader, der kodes med dioder og derved kan blive et lys-motion spil. Men det mest interessant er de bløde solceller, der er opfundet til at oplade mobiltelefoner. Dem skal vi arbejde med i kodning for børn, for solceller og vedvarende energi er fremtiden, og kodning skal også være grøn og miljømæssig bæredygtig – også på biblioteket.

Tilføj kommentar