Dorte: Lydhack dit biblo!!

10.06.2015, Kl. 14.21

By EE8Z

0 comments
På biblioteket har vi i ugerne op til sommerferien planlagt lydhacking for børn.

Hele sommerferien, hvor der er feriecamp for alle børn i skolealderen, kan du lydhacke videre. Det er en gren at vores makerværksted, som nu også er for børn. Det betyder at Valdemar, vores faste maker, der normalt arbejder med unge og voksne, skiller gammelt legetøj ad, laver larm, optager mærkelige lyde fra elektriske installationer, lodder, og laver mini synth's med børn fra lokalområdet.

Hver onsdag møder der børn op for at lave noget, der mest minder om natur og teknik med mærkeligt musik. Der har både været piger og drenge igennem, og de er fra cirka 6-14 år.

Man behøver ikke at være geek eller nørd, alle kan være med. Vi regner med at sætte nogle af materialerne til udlån i sommerferien. Min egen favorit er drawdio musikblyanterne, der ved hjælp og kobber, grafit og ens egen krop kan spille musik, hvis man altså kan sætte dem rigtigt sammen.

Når vi når feriecampugerne fra 27-29 kan børnene fortsætte med maker i det, vi kalder vores opfinderværksted! 

Hele idéen opstod sammen med nogle drenge fra området, der gerne ville være med til at lave et makerværksted, noget med larm, lyde og elektronik. Vi er meget glade for at kunne sige, at vi tager lånernes forslag til os. Og meget heldigt for os, når vi alligevel stod og ville igang med makerspace - også for børn.

 

Tilføj kommentar