Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er lukket eller ændret pga. corona-virus. Læs her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du kommer i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

Caroline: Dødsskibet – en lyrikpodcast fra Hades

18.01.2017, Kl. 13.53

By EE8Z

0 comments
Digte kan formidles på mange måder og her på Blågårdens Bibliotek er vi ikke blege for at eksperimentere. Vi har før puttet digte i tyggegummiautomater, bonprintere og træstammer. Nu går vi i stedet efter jeres ører.

Sammen med min kollega Suzan fra Københavns Hovedbibliotek har jeg i efteråret været på Podcast-uddannelse ved den drevne P1-vært Susanna Sommer. Siden da har Suzan og jeg optaget, klippet, skrevet og indlæst. Vi bor i samme opgang og har brugt både kælderrummet og redskabsskuret i gården som lydstudie. Nu er vi klar med vores første podcast: Dødsskibet – en lyrikpodcast fra Hades.

I podcasten vil du blive præsenteret for lyrik om døden i en oldgræsk setting. Forvirret? Nå, men… i fem afsnit bliver du sejlet ned ad det gamle Grækenlands fem dødsfloder, som hver repræsenterer en følelse: Sorg, had, raseri, jammer og glemsel.

Vi har higet og søgt i gamle og nye bøger efter de bedste dødsdigte om disse følelser. I det første afsnit, som ligger klar til dig nu, kommer du til at møde den unge digter Morten Nielsen, der nåede at skrive et fantastisk digt om sorg og død, inden han selv gik bort alt for tidligt under krigen. Du vil også møde færgemanden Charon i skikkelse af forfatteren Bo Reinholdt, der har skrevet adskillige bøger om antikken, som du i øvrigt skal tjekke ud pronto, fordi han er en mesterlig fortæller.

Hør podcasten her og lad dig føre ned i den græske underverden.

Disclaimer: Hades er et mærkeligt sted, så hav et åbent sind og sats ikke på at forstå alt.