Brahim: Egne vandflasker og andres løb

09.05.2015, Kl. 14.25

By EE8Z

0 comments
Drengene i Gadepulsen knokler videre med de sidste forberedelser til Nørrebroløbet 23. maj

I disse dage handler det om at få de sidste aftaler med vores sponsorer på plads. Vi har fået vores egne vandflasker med Nørrebroløbets logo på, og vores flyers og plakater er kommet. Måske har du allerede set nogle af dem? Vi har i hvert fald hængt plakater op i lokalområdets butikker og cafeer.

De sidste uger går også på at komme ud til de forskellige løb, der er i København. I onsdags var vi ude og dele flyers ud til Mini City Løbet på Hambrosgade. I weekenden er der Colour Run i Valby parken, som vi også skal ud til for at prøve at få folk til at deltage i Nørrebroløbet.

Hvis du ikke alllerede har tilmeldt dig, så tilmeld dig nu. 16 drenge fra Gadepulsen har sammen med 12 frivillige brugt fem måneder på at skabe det mest fantastiske og familie-, handicap-, og nybegyndervenlige løb på kun fem kilometer. Og de vil virkelig gerne se dig på ruten - enten som løber eller som frivillig. Drengene giver ti procent af overskudet til +Camp, som laver sommerkolonier for børn, der har haft en svær skolegang.

Tilføj kommentar