Anna: HERSTORY

tir. 07. mar. kl. 11.40

By EE8Z

0 comments
I anledningen af kvindernes internationale kampdag præsenterer Blågårdens Bibliotek i samarbejde med CPH Zine Fest en udstilling om zines skabt af kvinder.

Udstillingen søger at vise hvordan zinet allerede i sin form og æstetik er politisk, og hvordan mediet kan bruges til at fremme stemmer der ikke får lov at fylde i vores etablerede udgivelsesstruktur. 

Når vi kan pege på institutionelle skævheder i vores samfund, må vi formode at disse skævheder også genskabes i den måde vi udgiver bøger og magasiner. Zinet er en måde at forsøge at rette op på disse skævheder, ved at give mennesker muligheden for at udgive sig selv. 

Zinet er en udgivelsesform der tager sit udgangspunkt i at individet skal have ubegrænset adgang til de produktionsmidler hun har brug for, for at udgive sig selv.

At udgive zines er at insistere på den iboende værdi din unikke stemme og historie har, også selvom dette udgangspunkt ikke genspejles af det omgivende samfund. 

Vi håber på at udstillingen kan inspirere til selvudgivelse, og ikke mindst til at læse andres selvudgivelser.