Gratisbiografen Laterna Magika

Fantastiske film for unge voksne hver måned på Blågårdens Bibliotek

Gratisbiografen Laterna Magika er et samarbejde mellem Blågårdens Bibliotek og Foreningen Fantastik – foreningen for de fantastiske genrer – fantasy, science fiction og horror. De film, vi viser, er “det glemte guld.” De er udvalgt, fordi de repræsenterer deres tid og genre eller bare er god underholdning.

Filmene vises den anden mandag i hver måned kl. 19.30 i Støberiets café på 2. sal (over Blågårdens Bibliotek) på lærred med projektor. Vi introducerer hver film, før den begynder.

Biografen sigter mod voksne og teenagere. Filmene er ikke egnede for børn. Det er muligt at købe et begrænset udvalg af øl og sodavand. Man skal naturligvis være fyldt 18 år for at købe øl.

Følg med i biografen på bloggen eller via facebook.