Støberiets Café

Cafeen kan lejes til fester, koncerter, konferencer og personale-arrangementer.

 Om Caféen

Caféen er et 150 m2 stort lokale, hvor de ca. 30 km2 udgør opvaskerum, anretter-køkken og barområde. Caféen har lærred, projektor, lyd- og lysanlæg samt en lille lav scene. Den egner sig godt til fødselsdage, dansefester, konferencer, film- koncertarrangementer, debat- og litteraturarrangementer mm. 

Borde og stole kan sættes op til ca. 70 personer. Standardopstillingen er 6 borde med 4 tilhørende stole. Ønskes flere borde og stole, skal du kontakte os senest en uge før dit arrangement. 

OBS. Pga. corona-situationen må der pt. max være 30 personer i lokalet. 

Særlige retningslinjer pga. coronasituationen

Alle gæster skal overholde retningslinjerne for brug af byens kultur- og fritidsfaciliteter. I genåbningsfasen opdateres de ofte. Derfor har vi samlet de gældende retningslinjer ét sted. Find de gældende retningslinjer her, og orienter dig altid her, før du booker.

Dit ansvar  

Det er dit ansvar, at dine deltagere overholder reglerne om afstand, bliver hjemme, når de er syge, mv. Vi beder jer om at hjælpe til med aftørring af kontaktflader før dit arrangement. Vi stiller wetwipes og håndsprit (ved indgange) til rådighed. Derudover påkræves mundbind, når I ikke sidder ned samt coronapas, som du, der booker, er ansvarlig for at tjekke hos samtlige deltagere.  
 
Husk at booke lokalet i al den tid, du skal bruge, både til forberedelse og afrunding. Der kan være en anden lejer lige før eller efter dig.  ​

Udstyr i lokalet under genåbningen  

Du skal selv have tusser, flipover og andet udstyr med hjemmefra, da der ikke må være flere, der bruger de samme ting.

Caféen kan lejes følgende ugedage og tider

  • Mandag-torsdag kl. 17-22, søndag kl. 9-22 (Bookes direkte via www.bookbyen.dk og på timebasis)  
  • Fredag kl. 17-04, lørdag kl. 9-16 og kl. 17-04 (Bookes ved personlig henvendelse, kontakt: stoeberiet@kk.dk) 

Priser   

  • Lokaleleje på timebasis (mandag-torsdag og søndag): 270,-   
  • Dagsarrangement lørdag kl. 9-16, inkl. rengøring: 3.500,-  
  • Aftenarrangement fredag og lørdag kl. 17-04, inkl. rengøring: 4.500,-  

Der betales leje fra I bliver låst ind i lokalet, og indtil I har forladt lokalet i opryddet stand. Ved fester skal musikken slutte senest kl. 03, og I skal være ude kl. 04. Ved booking betales depositum på 2.500,- Leje skal betales senest 3 uger inden arrangementet. 

Ungdomsfester

Ved leje af salen til ungdomsfester er tilkøb af vikar og tryghedsmedarbejder obligatorisk. Festen skal slutte senest kl. 01, og I skal være ude kl. 02.  Samlet pris for leje af salen i 9 timer inkl. vikar, tryghedsmedarbejder og slutrengøring: 8.000,-  

Tilkøbsmuligheder  

  • Projektor: 350,-  
  • Plug & Play: 350,-   
  • Projektor: 350,-  
  • Festservice (stel) til 70 personer: 500,-  
  • Vikar (7 timer – dagspris): 1.750,-  
  • Vikar (10 timer - aftenpris): 2.500,-  
  • Tryghedsmedarbejder (aften): 1.800,-  

Forplejning   

Det er ikke muligt at tilkøbe forplejning, men du er meget velkommen til at medbringe din egen. 

Brugervejledning og lejebetingelser  

Ved direkte booking via www.bookbyen.dk modtager du automatisk en mail med brugervejledning og lejebetingelser vedhæftet din bookingbekræftelse.  Det er meget vigtigt, at du læser brugervejledningen. Hvis du har spørgsmål eller ikke har modtaget den, bedes du kontakte os på stoeberiet@kk.dk

Aflysning og særlige forhold  

  • Ved direkte booking kan du aflyse uden dekort. Det fulde beløb tilbagebetales til din konto.  
  • Ved leje af lokale til fest får du refunderet hele lejen inkl. depositum indtil 3 uger før arrangementet.  
  • Ved afbestilling mindre end 3 uger før afholdelsen, betales 50% af grundlejen.  
  • Ved afbestilling mindre end 38 timer før arrangementets afholdelse, betales fuld grundleje hhv. 2.000,- for dagsarrangement og 3.000,- for aftenarrangement.  

NB: Vi betinger os retten til at efterfakturere for evt. skader og mangler på lokalet og inventaret.