Genåbning af Korsgadehallen

Korsgadehallen er genåbnet - men på en måde som sikrer, at vi kan håndtere færden og den nødvendige rengøring og afstand. Læs mere her.

I Korsgadehallen tager vi alle nødvendige tiltag og forholdsregler for, at du kan færdes sikkert i hallen. Derfor åbner Korsgadehallen på en måde, som sikrer, at vi kan håndtere færden og den nødvendige rengøring og afstand der skal til for at formindske risikoen for smittespredning. Det betyder blandt andet, at det ikke er tilladt at opholde sig i hallen, med mindre man har en aftale eller har booket en bane.

Helt konkret kan du forvente følgende ændringer:

  • Det er kun tilladt at opholde sig i hallen, hvis man har en tid eller har booket en bane.
  • Hoveddøren er lukket, og I bliver lukket ind 5 minutter før jeres tid starter. Herefter skal I gå direkte til det lokale/den bane, I har booket. Dørene til selve lokalerne vil være aflåste og vil blive åbnet af personalet.
  • Alle omklædningsrum er foreløbig lukkede og kan ikke benyttes. Der er ikke mulighed for at klæde om og bade, hverken før eller efter aktiviteten. Husk indendørs sko, som der skiftes til FØR man går på banen.
  • Banen skal forlades 5 minutter før endt tid. Det er jeres ansvar, at kontaktflader er aftørret inden banen forlades. Vi stiller en rengøringsspand samt desinfektionsmiddel til rådighed. Der må ikke benyttes håndsprit til aftørring af kontaktflader.
  • Forældre bedes aflevere deres børn udenfor hallen til træneren og ikke gå med ind.
  • Husk jeres egne fyldte vandflasker, da det kun er muligt at bruge vandhaner ved toiletterne
  • For at minimere kontaktområder vil områder eller inventar (bænke osv.) være afspærret.
  • Sørg generelt for at følge retningslinjer på opslag inde i hallen og fra personalet.
  • Sørg for at informere trænere, frivillige mm. om ovenstående.
     

Generelle retningslinjer

Generelt følger Korsgadehallens Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rengøring og desinfektion. Der vil derfor være dispensere med håndsprit ved indgang, udgang og ved alle åbne lokaler, og vi anbefaler, at man holder afstand og udviser hensyn til hinanden og husets medarbejdere. Vi har indrettet huset sådan, at der er det bedst mulige flow med mindst mulig smittefare. Følg skilte og anvisninger.

Alle kontaktpunkter (steder med hyppig berøring) rengøres dagligt med vand og sæbe eller sprit, og medarbejderne overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, herunder jævnlig og grundig håndvask.

Hvis du udviser symptomer på Covid-19 beder vi dig ikke om at benytte hallen.

Trods de mange begrænsninger glæder vi os til at se jer!
Mvh. personalet i Korsgadehallen.