Uretfærdighed i børnehøjde

09.06.2017
Scene N spillede sidst i maj ”Simpelthen uretfærdigt!” på Anemoneteatret. Forestilling var skrevet og fortalt af børn fra teaterskolen, der hver tirsdag øver i Osramhuset.

”Jeg synes det er uretfærdigt, at nogen ikke har stemmeret i deres eget land.” ”Jeg synes, det er uretfærdigt, man ikke må have tyggegummi i skolen.” ”Jeg synes, det er uretfærdigt, at voksne er vigtigere end børn.”

På den oplyste scene i Anemoneteatret står 13 børn, alle klædt i sort, hvidt og rødt. Nogle med sværd i hånden eller bind for øjnene, en enkelt har også en vægt. En ad gangen siger de, hvad de synes er uretfærdigt.

Det er uretfærdigt, at de voksne må bruge deres telefon mere end børn.” ”Det er uretfærdigt, at nogle mennesker bestemmer så meget.” ”Det er uretfærdigt, at Donald Trump blev præsident.”

”Jaaaaa,” lyder det fra publikum.

Pigen, der både har sværd, bind for øjnene og vægt, er den græske retfærdighedsgudinde, Justitia. Hun repræsenterer den blinde retfærdighed, fortæller pigen i en mikrofon. Der er helt stille på stolerækkerne, hvor skuespillernes kladdekammerater fra lokale 3.-7. klasser sidder.

Senere skal Justitia afgøre, om det er retfærdigt at holde nogen udenfor i frikvarteret. Først bliver mobbeofret slået ned med sværdet, fordi mobberne er flygtet fra den blinde Justitia, men så hører hun dem fnise, og slår også dem ned.

En anden gennemgående figur i forestillingen er den gnavne mand med græsslåmaskinen. Først jager han nogle fodboldspillende piger væk fra boldbanen, fordi han skal slå græs. Senere holder han nogen vågen, fordi græsset SKAL slåes – også om natten. Og til sidst begynder han at slå gulvet i en skoleklasse, hvor man ikke må have tyggegummi. Publikum griner

Det er uretfærdigt, at vi ikke må have tyggegummi i klassen. For eksempel hvis nogen har spist laks, som lugter, og de ikke må få smagen væk,” fortæller David på 9 år bagefter. 

Forestilling er bygget op over små scener fra børnenes eget liv. De har selv været med til at skrive manuskriptet og spiller alle sammen sig selv.

Det er sjovt at være med til at lave teater selv. Steen retter lidt på det, men det giver også mening, for han er jo instruktør. Men vi kan selv bestemme, hvad vi vil lave. Det er sjovt. Det er også sjovt at optræde,” fortæller Gaia på 9 år.

Gaia øver sammen med de andre børn fra teaterskolen Scene N hver tirsdag kl. 16.30-18 i Osramhuset. I denne sæson har der også været hold på Fritidscenter Ydre Nørrebro. Næste sæson flytter undervisningen midlertidigt til Nørrebrohallen, hvor Scene N bruger Teatergrads scene frem til ombygningen af hallen i 2018. 

Scene N kommer også rundt til forskellige boligområder og giver smagsprøver på, hvordan det er at lave forestilling. Projektets vision er, at teater skal ære for alle, fortæller initiativtager og instruktør Steen Haugesen:

Teaterskoler er ofte præget af børn fra den øvre middelklasse og kreative klasse. Det kan både børn og voksne blive lidt trætte af. Jeg kan tale for mig selv. Men i Scene N kan og har børn med alle mulige herkomster og forskellige sociale klasser spillet teater.”

I august kommer Scene N rundt til Sigynsgade, Titanparken, Mimersgadekvarteret og Lundtoftegade med teaterworkshop. Efter sommerferien kommer undervisningen til at foregå i Nørrebrohallen i samarbejde med Teatergrad.