24 DAGE MED KULTUR: KULTURFESTIVAL PÅ NØRREBRO

24 DAGE MED KULTUR er en årlig kulturfestival på Nørrebro, der løber af stablen fra d. 1. december og frem til juleaften.

24 DAGE MED KULTUR repræsenterer Nørrebro’s mangfoldighed gennem kreative og spændende arrangementer rettet til alle slags kulturinteresserede i de kølige decemberdage. Du kan blandt andet komme til inspirationsaften om spisevaner, hvor der serveres spiselige insekter, tage børnene under armen til et sjovt skuespil eller opleve en immersiv erotisk podcast blive fortalt af kvinder i en fugtig rockkælder under Nørrebrogade. Alt dette og et hav af andre arrangementer, har du mulighed for at opleve i den kølige -  og dog så varme december måned!
 

OM FESTIVALEN:

Hver dag afholdes et nyt arrangement af engagerede ildsjæle fra et af de mange kulturtilbud, der findes på Nørrebro. Der vil være arrangementer for både store og små, og de vil alle have det grundlæggende formål at skabe et endnu stærkere sammenhold blandt Nørrebros borgere og bydelens besøgende. Få løbende opdateringer på arrangementernes Facebook-events.

24 DAGE MED KULTUR er et initiativ søsat af KulturSkaberne, der er Kultur N’s borgerdrevne kulturværksted. Hos Kulturskaberne kan du få lov til at udleve dine kreative idéer og drømme med formålet at fremme den mangfoldige kultur på Nørrebro. Se mere om Kulturskabernes arbejde på links i bunden af siden.
 

Vi glæder os til at se jer derude! 
Kærlige hilsner Kulturskaberne

 

 

Kalenderoversigt:  


↓↓ Hent det fulde program som PDF i bunden af siden ↓↓

 

1. december: Turning Tables - Billeder af unge uledsagede flygtninge 

2. december: Klejner og Komputer hos Ruben og Bobby 

3. december: Kling klang kvinder i lange baner 

4. december: Jul i Jægersborggade

5. december: Spoken word: Urban bush stories from the diaspora 

6. december: Insektsmagning hos TagTomat 

7. december: Et juleeventyr med Bodil Jørgensen I Møllegades Boghandel

8. december: Fernisering og koncert i BLAA GALLERI

9. december: Det Ovale Rum præsenterer: Lyd-Walk / En immersiv podcast 

10. december: Vermouth & Hjerteveninder 

11. december: Osramhusets julebazar 

12. december: Teaterskolen Scene N: Sæsonafslutning 

13. december: Julebad i Sjællandsgade Bad 

14. december: Besat af Talent #Teaterfestival på Teater Grob 

15. december: Technogudstjeneste på Øen 

16. december: Genbrugsjul med GRO SELV 

17. december: Aquasounds i Hillerødgade Svømmehal & Genbrugsgavemarked på Blågårds Plads 

18. december: 4. søndag i advent på Harbo Bar 

19. december: Livsfortællinger fra Indvandrer Kvindecentret 

20. december: Julemandens værksted hos Makershirt på Vermundsgade 

21. december: Ghettowalk - lydvandring gennem Ydre Nørrebro 

22. december: Koncert i Kropsrummet m. Adi Zukanović 

23. december: Julesang, klang og klir på Café Ægir 

24. december: Juleaften på Stengade